Der var Ord i biffen

Claus Ankersen

I onsdags var der to decideret litterære indslag på programmet. Filmen Peanuts og fri fad, om litterære "performere", blev forevist. Og filmens ophavsmand, Claus Ankersen, og en af de interviewede i filmen, Jens Blendstrup, optrædte bagefter foran det hvide lærred. Biografen var ca. halvt fyldt, ikke dårligt en onsdag eftermiddag! Noget var gået en smule galt i planlægningen, for halvt inde i "eftershowet", måtte vi flytte sal, men såvel forfattere som publikum tog det pænt. Især Blendstrup var fantastisk morsom. Han havde bl.a. skrevet en dialog på vejen over i toget, og den blev fremført med den blanding af absurd humor og sprogligt fyrværkeri, som er Blendstrups særkende.

Jens Blendstrup

Kl. 19, blev Jytte Rex' "Cikaderne findes" vist. Den store biografsal var fyldt til randen, ja der sad folk på trappen. Til stede var digteren Morten Søndergaard og billed- og filmkunstner Jytte Rex.

Inger Christensen (Fra "Cikaderne findes")

Under filmen, ca. 3/4 inde i den, kom tv2/fyn ind og foretog et "hviskeinterview" med Søndergaard og undertegnede. Det var efter aftale, og som arrangør var det rigtig fint at komme ud med et liveindslag om litteratur i biografen. Jeg havde advaret publikum på forhånd, og forstyrrelsen var vist ikke så alvorlig ... Men alligevel, nogle gange kan man være splittet mellem forskellige hensyn. Indadtil - hensynet til arrangementet nu og her - og udadtil - hensynet til at skabe en vis form for bevågenhed. Sidstnævnte er jo forudsætningen for at man får mulighed for at lave mere af den slags man gerne vil lave mere af ...

Rex' film om Inger Christensen var en stor oplevelse, også for mig, selvom jeg har set den mange gange, og også selvom den desværre blev fremvist i et lidt forkert format, så toppen af billedet blev skåret af. Det var helt tydeligt at publikum også var begejstrede for filmen.

Bagefter stillede jeg nogle spørgsmål til de to gæster, ligesom der var spørgsmål fra publikum. Det var også en glimrende afslutning. Seancen fortsatte nu ikke så lang tid som jeg havde regnet med, men det gjorde heller ikke noget. Der var varmt ... Der var også lidt problemer med en skizofren kvinde. Hun havde heldigvis været tavs det meste af filmen, bortset fra en enkelt højlydt konstatering om hvor mange sjæle der var plads til i himlen, eller noget i den stil. Men bagefter måtte hun ud med ... ja ud med et eller andet. Lange typisk skizoide passager, med alle de velkendte sproglige træk. Som fx påberåbelse af en lang række samfundsmæssige autoriteter og abstrakter. Det var ikke et kæmpeproblem, men det gjorde nok sit til at opbrudsstemningen indtraf.

Konklusionen på litteratur og OFF 2009 er at sådan noget skal der laves noget mere af! En anden gang skal "ekstramaterialet", dvs. dialog og oplæsning, nok fordeles før og efter filmene. Men der er et stort potentiale i at få nogle flere ord i biffen!